Byg dit eget skateboard og forsøg dig med skraldekunst



To dage med skateboard
Med et simpelt stykke træ som udgangspunkt vil vi skabe vores helt eget unikke skateboard. Med skitsering, sav og sandpapir vil vi forme træet så hvert skateboard får sit eget særegne udtryk - ikke to bliver ens.

Når formen er fundet vil vi, med inspiration i kunsthistorien, sample et fedt design som skal pryde den enkeltes bræt. Selve motivet vil vi lave med forskellige akryltuscher og lak. Hvis du har et gammelt skateboard liggende, eller har mulighed for at købe et i genbrug, må du meget gerne tage hjul og trucks med, så de kan genbruges til dit nye skateboard.

To dage med skulpturer og trækonstruktioner
Inspireret af 50ernes skraldekunst, hvor kasseret materiale genbruges og gives nyt liv, vil vi med sav, hammer, søm og skruer skabe forskellige skulpturelle konstruktioner - ingen bliver ens! Vi vil først arbejde på skitser i mindre format, som herefter bruges som forlæg til en større konstruktion.
Har du materialer liggende som er på vej på lossepladsen, så red dem og tag dem med til Bratskov, så de kan få en chance mere. Det kunne f.eks. være grydelåg, ledninger, garn, skærebræt, træstykker, reb og hvad du ellers synes er brugbart - det meste kan bruges.

Underviser: Jesper Olsen

Byg dit eget skateboard og forsøg dig med skraldekunst - tilmelding

Kontakt

Jammerbugt Kommune
Ulla Tjell
Tlf. direkte: 72 57 79 36
utd@jammerbugt.dk