Det kreative eksperimentarium

Dette hold er for dig, der synes det er helt vildt spændende at eksperimentere med dine hænder og fantasi, og skabe flotte ting.

Vi skal arbejde i vores lille eksperimentarium, hvor der er højt til loftet og tid til fordybelse. Vi vil sy og brodere og skabe figurer med forskellige teknikker. Vi skal lave collager til tasker, arbejde med øjnes udtryk og signaler og forskellige trykteknikker. Vi skal re-designe tøj til nye modeller, som skal vises til et modeshow på catwalken ved ugens afslutning. Vi skal bruge vores fantasi og tænke skørt og skævt, så bliver det hele nemlig meget sjovere. Vi vil arbejde i et søgende rum af form og farver og alle vil afslutte med et værk, hvor man har fundet sit eget udtryk.

Underviser er tekstilhåndværker Birgitte Skov Sanden.

Det kreative eksperimentarium tilmelding.

Kontakt

Jammerbugt Kommune
Ulla Tjell
Tlf. direkte: 72 57 79 36
utd@jammerbugt.dk