Sommerkunstskolen 2017 er klar

Skal du være med på Sommerkunstskolen på Bratskov i år?

Igen i år har Kultur-, Fritids- & Landdistriktsudvalget støttet, at der vil være masser af spændende aktiviteter på den gamle Herregård Bratskov i Brovst for de børn, der er fra 7 til 12 år. I år afprøves lidt andre og nye aktiviteter samtidig med at vi gentager succeser fra tidligere. I år tilbydes således Kunst og Teknik, Filt og Maleri, Det kreative eksperimentarium samt Eventyrriget Bratskov. På alle hold undervises der af professionelle kunstnere.

Sommerkunstskolen foregår mandag – fredag kl. 9 – 14 i uge 32 (den sidste uge af skolernes sommerferie, 7.-11- august 2017), måske lidt længere fredag eftermiddag, da vi holder åbent hus med fremvisning af ugens arbejde.

Undervisningen varetages af professionelle kunstneriske undervisere. Tanken er, at der skal være mulighed for fordybelse og læring – samtidig med at man selvfølgelig har det rigtig sjovt. Der lægges op til en fernisering fredag eftermiddag kl. 13.00 som afslutning på Sommerkunstskolen. Her inviteres forældre, bedsteforældre og søskende til at komme og se, hvad der er produceret i løbet af ugen.

Du finder tilmeldingsfunktionen under den enkelte aktivitet og det foregår efter først til mølle princippet – dog senest 16. juni. Der er plads til 20 børn på hvert af holdene. Det koster 400 kr. at deltage i Sommerkunstskolen.

Yderligere oplysninger fås hos kulturkonsulent Ulla Tjell, utd@jammerbugt.dk eller 72 57 79 36.

Ved tilmelding modtager du en kvitteringsmail, hvori der er et link til betaling – BEMÆRK at tilmeldingen først gælder, når du har betalt 400 kr. Tilmeldingen er bindende herefter. Inden afvikling af Sommerkunstskolen får I en mail med lidt praktisk information.

God fornøjelse med Sommerkunstskolen 2017.

Vi glæder os til at se dig!

Venligst

Ulla Tjell
Kultur & Fritid